Skip to main content

Det har almen praksis lært af coronakrisen - indtil nu

  • "Lad os dog snart forstå, at sundhedsvæsenets formåen ift. at holde befolkningen sund, er uhyre begrænset. Vi gør det, vi kan, allerede, og lad os nu for pokker da ikke spilde vores tid med mere nyttesløs og stigmatiserende opsporing og systematik. Lad os prioritere den strukturelle forebyggelse, lad os få nogle modige politikere, der tager deres ansvar på sig og lægger rammerne for vores kulturs udvikling, så usund adfærd belægges med afgifter, og sund adfærd ”belønnes”, og rammerne for liv er i orden." Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, har hvæsset pennen i dette indlæg om sundhedsvæsenet efter coronakrisen.

Hvad har vi lært af krisen? Hvad kan vi bruge, hvad skal vi smide væk? Hvordan har vi brug for at indrette sundhedsvæsenet?

Corona er generalprøve på omstilling til det nære sundhedsvæsen

  • Coronakrisen var en generalprøve på omstillingen til det nære sundhedsvæsen. Og generalprøven viste, at borgerne gerne vil møde sundhedsvæsenet på nye måder, og at ny teknik kan skabe nærhed, skriver Heino Knudsen, formand for Region Sjælland, i dette indlæg om sundhedsvæsenet efter coronakrisen. "Der har været for meget berøringsangst og uberettiget tøven på borgernes vegne," mener han.

Corona-månederne har været en kæmpe omvæltning for sundhedsvæsenet. Med regionerne som en væsentlig brik, fordi vi på sygehusene har haft ansvaret for de borgere, som blev allermest syge af den nye virus, samt ansvar for at teste alle med symptomer på corona. 

Please, kan vi undgå en anæstesiolog denne gang?

Kristian LundJeg er ikke læge. Ikke desto mindre har jeg en mening om, hvem Lægeforeningen i dag skal vælge som sin formand. Det har jeg i øvrigt haft i mange år, men denne gang flager jeg mit synspunkt.

Medicinrådet har 10.017 grunde til at skifte mening om Spinraza

Kristian LundSpinraza-sagaen nærmer sig sin afslutning. På Medicinrådets næste møde, 17. juni, er Spinraza, som længe har været det eneste mulige lægemiddel til den forfærdelige muskelsvindsygdom SMA,  igen på dagsordenen - og højest sandsynligt for sidste gang.

Der er en grund til, at vi ikke kalder det sygdomsvæsenet

  • Det der skaber et velfungerende sundhedsvæsen, er ikke væsenets struktur og organisering, men et klart og tydeligt fælles formål, skriver Morten Hulvej Rod, sundhedsfremmechef ved Steno Diabetes Center Copenhagen, i dette debatindlæg. Han mener, at vi har brug for en reform med fokus på sundhedsfremme.

Coronakrisen fik sparket debatten om en sundhedsreform til hjørne – og måske var det godt det samme. Krisen har nemlig vist os vejen frem: Det der skaber et velfungerende sundhedsvæsen, er ikke væsenets struktur og organisering, men et klart og tydeligt fælles formål.

Fire læringspunkter fra coronakrisen bør indgå i sundhedsaftale

  • Under coronakrisen så vi, hvordan medarbejdere blev omskolet, organisationer omlagt, og hvordan det pludselig blev lettere at samarbejde på tværs af kommuner og regioner, skriver Dorthe Boe Danbjørg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd, i dette indlæg. Og hun opstiller fire konkrete punkter, som skal med i en ny sundhedsaftale.

Der er sat et foreløbigt punktum for den historiske sundhedskrise, som coronaen udløste i første halvdel af 2020. En krise, som har forandret meget på kort tid, ikke mindst i sundhedsvæsenet. Sundhedsvæsenet satte turbo på omstilling til coronaberedskab.

Endnu en gang træffes besynderlig beslutning på stofskifteområdet

  • Hvorfor skal regionale centre for funktionelle lidelser kobles på midler til stofskiftesygdomme? Det svarer til, at diabetesskoler lægges ind under regionale centre for funktionelle lidelser, for diabetes og stofskiftesygdom hører begge under endokrinologi, skriver Anett Kromann, Foreningen StofskifteSupport, i dette debatindlæg.

Der blev i oktober 2018 afsat fem mio. kr. til medicinsk forskning i stofskiftet. Dette var et resultatet af en politisk aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om finansloven for 2018 om en sundhedspulje til højt prioriterede indsatser på sundhedsområdet.

Rudkjøbings sidste gerning som formand

Kristian LundMon ikke de fleste medlemmer af Lægeforeningen trækker diskret på smilebåndet, når de ser den tragikomiske udmelding fra den afgående formand Andreas Rudkjøbing om, at nu ophører Ugeskrift for Læger med at bringe annoncer? 

Efter coronakrisen: Vil der stadig være prikker på en polka?

  • Sundhedsvæsnet har kun den hjerne, moral og ambitioner, som de ansatte og deres ledere vælger at investere i det. Hvis vi skal lære af coronakrisen, er det nu, at vi skal skabe en struktur, der systematisk samler på læring og gør sundhedsvæsnet lige så klogt som sine ansatte, skriver professor Morten Sodemann i dette indlæg om sundhedsvæsenet efter coronakrisen.

Morten SodemannSystemer har hverken hjerne eller hukommelse og kan derfor ikke lære noget. Systemer har hverken etik eller moralsk kompas. Systemer kommer ikke til MUS-samtale, og de kan ikke afskediges. Sundhedsvæsnets hjerne og hukommelse er de ansatte, og det moralske kompas er det samlede udtryk for balancen mellem politiske vinde, økonomi og værdikulturer på de enkelte arbejdspladser.

Coronakrisen viser, hvorfor der er brug for sammenhæng

  • Coronakrisen er et højaktuelt eksempel på behovet for et sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen, skriver Anders Kühnau, formand for Region Midtjylland, i dette indlæg om sundhedsvæsenet efter coronakrisen.

Anders KühnauCoronavirus, og dens indvirkning på samfundet og sundhedsvæsenet, er et højaktuelt eksempel på behovet for et sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen – både på tværs af sektorer og på tværs af hospitaler.