Det der skaber et velfungerende sundhedsvæsen, er ikke væsenets struktur og organisering, men et klart og tydeligt fælles formål, skriver Morten Hulvej Rod, sundhedsfremmechef ved Steno Diabetes Center Copenhagen, i dette debatindlæg. Han mener, at vi har brug for en reform med fokus på sundhedsfremme.

Under coronakrisen så vi, hvordan medarbejdere blev omskolet, organisationer omlagt, og hvordan det pludselig blev lettere at samarbejde på tværs af kommuner og regioner, skriver Dorthe Boe Danbjørg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd, i dette indlæg. Og hun opstiller fire konkrete punkter, som skal med i en ny sundhedsaftale.

Hvorfor skal regionale centre for funktionelle lidelser kobles på midler til stofskiftesygdomme? Det svarer til, at diabetesskoler lægges ind under regionale centre for funktionelle lidelser, for diabetes og stofskiftesygdom hører begge under endokrinologi, skriver Anett Kromann, Foreningen StofskifteSupport, i dette debatindlæg.

Sundhedsvæsnet har kun den hjerne, moral og ambitioner, som de ansatte og deres ledere vælger at investere i det. Hvis vi skal lære af coronakrisen, er det nu, at vi skal skabe en struktur, der systematisk samler på læring og gør sundhedsvæsnet lige så klogt som sine ansatte, skriver professor Morten Sodemann i dette indlæg om sundhedsvæsenet efter coronakrisen.

Coronakrisen er et højaktuelt eksempel på behovet for et sammenhængende og samarbejdende sundhedsvæsen, skriver Anders Kühnau, formand for Region Midtjylland, i dette indlæg om sundhedsvæsenet efter coronakrisen.

ToptekstCorona har skabt mange menneskelige tragedier. Men coronakrisen har været noget af det bedste, der kunne ske for sundhedsvæsenet og samfundet, mener overlæge Arash Afshari. Vi er bl.a. blevet tvunget til at reflektere over prioriteringer og kigge på samspil mellem ressourcer og prioriteringer. "Jeg ser allerede masser af arbejdsprocesser, der er forandret til det bedre," skriver Arash Afshari blandt andet i dette debatindlæg.